Den helt rigtige måde at rengøre dine tagrender

Uanset om du har en smuk nordsjællandsk strandejendom eller en hip københavnerhybel, så er dine tagrender er noget af det vigtigste en bolig kan have. For det første beskytter en velfungerende tagrende dit hus imod skader, såsom revner i fundamentet, oversvømmelser eller tagskader. Dette skyldes selvfølgelig, at en tagrende er designet til effektivt at lede regnvand væk fra boligen. For det andet er en tagrende desuden også med til at beskytte imod erosion i den jord, der befinder sig i nærheden af huset. Hvis en tagrende ikke vedligeholdes ordentligt, så vil den hurtigt blive fyldt med blade, grene, snavs og mos, hvilket i det lange løb vil være årsag til tilstoppelser; og hvis dette først sker, så er der frit spil i forbindelse med de ovennævnte skader. Sidst men ikke mindst vil en dårligt vedligeholdt tagrende opsamle is om vinteren, hvilket faktisk i værste fald kan få dit tag til at kollapse grundet den markant større vægtpåvirkning. Det er derfor af afgørende betydning, at man sørger for regelmæssigt at foretage rens af tagrender; mindst to gange om året – og oftere, hvis boligen er omgivet af træer eller udsættes for stormvejr.

Sådan renser du selv dine tagrender

Som udgangspunkt vil det altid være den bedste løsning at hyre en professionel til at klare jobbet med at rengøre din tagrende. Det kræver blot en hurtig internetsøgning, og du vil ganske nemt kunne finde et københavnsk eller nordsjællandsk firma, der tilbyder tagrenderens til en fornuftig pris. hjemmesider såsom https://www.tagrenderensnu.dk/ er specialister på området (og i området), og kan uden tvivl give dig et godt tilbud, så du slipper for al besværet. På trods af dette, så vælger rigtig mange københavnske og nordsjællandske boligejere alligevel selv at klare opgaven med at foretage en rens af tagrender fremfor at anvende en professionel. Hvis du hører til denne gruppe, så følger der her et par gode råd til hvordan du på bedste vis klarer det store arbejde:

 

  • Første trin er at anskaffe dig en solid stige, der samtidigt kan justeres i højden. Hvis du ikke allerede har en god stige, så bør du nu investere i en; og lad endelig være med at vælge pris over kvalitet. Det er trods alt din egen sikkerhed der er på spil. En rens af tagrender kan nemlig hurtigt gå hen og blive farlig, hvis man skulle falde ned fra stigen. Sørg desuden for at placere din nye stige på et stabilt underlag. Selv den bedste stige vil nemlig ikke fungere optimalt, hvis underlaget er dårligt.
  • Vælg den rigtige beklædning: vælg en god langærmet trøje eller skjorte, slidstærke arbejdsbukser og ikke mindst et par gummihandsker. Som du måske nok er klar over, så er rens af tagrender en temmelig beskidt opgave. Vælg derfor noget tøj, der kan tåle at blive beskidt.
  • Brug det rigtige værktøj: udover gummihandsker, så er en spartel din nye bedste ven. En spartel er nemlig guld værd til at skrabe genstridigt snavs ud af tagrenden. Hav desuden også en vandslange ved hånden, som du kan skylle efter med. Hvis der er tale om et vinterjob, så skal du huske at tørre efter med en tør klud, så du ikke risikerer at der dannes is på tagrenden. Ved at bruge en vandslange, så kan du desuden også tjekke om der nu skulle være læk i tagrenden.
  • Placer et underlag under tagrenden; rens af tagrende betyder en masse snavs, der samler sig på jorden nedenfor. Sørg derfor for at lægge en pressening eller et andet passende underlag, der hvor du arbejder. På denne måde kan du nemt opsamle al affaldet, og få det smidt ud.

 

God arbejdslyst!