Guide: sådan vælger du ejendomsmægler

Står du lige nu og skal sælge din bolig? Så ved du garanteret allerede, hvor svært det kan være at vælge en ejendomsmægler. Derfor får du herunder en guide til, hvordan du gør lige netop dette.

Overvej kemien

Alle mennesker er forskellige, og derfor vil du også møde en lang række forskellige ejendomsmæglere. Har du svært ved at finde ud af, hvilken du skal vælge, kan du overveje kemien. Selvom din kemi med din ejendomsmægler formegentligt ikke påvirker dit bolig-salg, kan det påvirke dine egne følelser omkring boligsalget. Det er vigtigt, at du føler dig hørt af ham eller hende, som du vælger. Det er desuden også vigtigt, at du kan få besvaret alle de spørgsmål, du måtte stå med i forhold til boligsalget. På denne måde får du et dejligt og stressfrit bolig-salg.

Få flere vurderinger

Skal du vælge en ejendomsmægler, handler det ikke kun om kemi. Det handler også om, hvad den enkelte kan tilbyde dig. Derfor er det vigtigt, at du ikke kun får én, men flere vurderinger på din bolig. Måske ser de forskellige ting, og kan derfor give dig forskellige vurderinger. Ved at få flere forskellige vurderinger, bliver du ikke kun klogere på, hvilken ejendomsmægler, du skal vælge, men også hvad din bolig egentligt er værd. Dette kan hjælpe dig med at prissætte din bolig.

Undersøg mæglerens gennemsnitlige liggetid

Er det første gang, du skal foretage et bolig-salg, og finde en mægler, kan du med fordel undersøge den gennemsnitlige liggetid hos ejendomsmægleren. Liggetiden for en bolig fortæller meget om, hvordan mægleren arbejder. Det er ikke nødvendigvis negativt, at liggetiden hos mægleren er lang. Det kan dog fortælle noget om ejendomsmægleren salgsstrategi. Har de haft mange boliger liggende i lang tid uden salg, kan det være en fordel at søge udenom – især hvis det er dit første bolig-salg!

Kend mæglerens boligtype

Du ved det måske ikke, men mange ejendomsmæglere har en fortrukket boligtype, som de gang på gang sælger lynhurtigt. Skal du sælge en stor villa, er det sjældent en god ide at alliere dig med en, der primært lever af at sælge små lejligheder til studerende. Når du skal vælge den rigtige til dit bolig-salg, er det altså altid en god ide at undersøge og kende mæglerens boligtype. Gør du ikke dette, kan din bolig ende med at stå til salg på boligmarkedet i meget lang tid.