Et godt råd til lidt alternativ behandling

Godmorgen venner!

Her i dette indlæg kommer der lige et godt råd, som jeg gerne vil dele med jer, for det kan godt være, at der er nogen af jer derude som kan bruge det til noget.

Der er rigtig mange danskere, som render rundt dagligt og døjer med rygsmerter, og det er bare så ærgerligt, at man skal hindres af noget så tarveligt. Jeg er selv en af de danskere, som går rundt og har knas med ryggen. Én af de ting, som jeg har fundet ud af virker rigtig godt på mig, er at få en alternativ behandling i form af massage. Det andet valg jeg havde var at spise en masse smertestillende piller, men hvad godt ville det dog gøre? Jeg vil noget hellere se, om jeg ikke kan blive helt fri fra smerterne, end bare at skjule dem. En anden ting som også har hjulpet mig gevaldigt på vej væk fra rygsmerter, er træning. Det er rigtig vigtigt at styrke ryggen. Jeg tror en stor del af årsagen til mine smerter er, at jeg de sidste mange mange år har siddet på en kontorstol i 8-9 timer hver dag på arbejde, og så bare hjem og sidde og fede den i en lænestol eller sofa.

Nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at få vendt mine dårlige vaner, og kommet igang med et mere aktivt liv, med massage og træning. Jeg kan kun på det varmeste anbefale at komme i sving, hvis du sidder og døjer med en slap krop.

 

Vi ses.